info
print
 Checkliste

Themes

Themes

KNOTWORKING BAGGRUND

Knotworking is a new idea that is experimented with different kinds of AEC projects, but there are not yet many publications available of them, why Knotworking AEC is an open idea requiring localisation in multiple projects. As an example, the visualisation of how to conduct a Knotworking session requires development for implementation in various building projects. Lassila (2016), a Finnish master thesis student in architecture at Tampere University of Technology, has developed a concept of Recipe method based on Knotworking, BIM and Lean thinking, to improve the design process of a building project through a practical tool for design management (Lassila 2016). Despite the method of Knotworking AEC, other methods are integrated to the recipe such as Lean and design thinking. The Recipe is an iterative process pointing out the ingredients of a building project and the mixing order of an improved design process (Lassila 2016). The Recipe is focused on sustainable buildings and the ingredients for a design process related to that.

According to various research (Austin et al. 2002; AIA National & AIA California Council 2007; Austin et al. 2000; Lawson 2006) and practical architects (Rifbjerg 2015), iterations are essential for the creativity, why the a visualisation e.g. mediated as a guideline requires space for iterations within each phase. Of this reason, the objective of this research is, based on Knotworking AEC, to develop a guideline framing collaboration and the related tasks for the participants to focus on their discipline and what they are good at. Based on previous literature of Knotworking and three experiments, the result of the study is a general

 

Knotworking i byggeriet Knotworking i byggeriet en metode der tilgodeser både samarbejde mellem deltagere og emner der skal bearbejdes for at skabe et byggeri (Engeström et al., 2012; Kerosuo, 2015). Knotworking i byggeriet er udarbejdet til den Finske byggebranche i forbindelse med 'program 2012-2015'. Programmet indebar et skolebyggeri, hvor samtlige deltagere var involveret hele vejen igennem projektet. Dette gjaldt både forskere, bygherre og udførende i form af arkitekter og ingeniører (Kerosuo, 2015). Hvad er Knotworking Knotworking strukturerer et projekt ind i forskellige emner så sm tilgængelighed, sollys, materialer og bæredygtighed. Step 1 i figurerne til højre illustrerer emnerne i et projekt med sorte prikker. Når et emne har tilknytning til mange andre emner opstår der en knude. Dette er illustreret i Step 2 med orange prikker. Forbindelserne mellem de forskellige knuder indikerer de mange interesse der er i hver knude, fordi emnerne relaterer sig til mange fagligheder. Ved at de forskellige fagligheder samarbejder om at prædefinere de enkelte knuder før Knotworking sessionen, hvor byggeprojektet udvikles, kan knuderne blive løst i progressivt fællesskab gennem designet af bygningen. Når en knude bliver løst, bliver tilknyttede emner samtidig løst af de forskellige fagligheder, hvilket er illustreret i Step 3. Til trods for, at gruppen af deltagere prædefinerer knudepunkter, vil der opstå nye knuder løbende i processen, Dette skyldes den iterative proces der finder sted i Knotworking sessions . Knotworking i byggeriet er baseret på konceptet Knotworking, som definerer Knotworking som en tilgang hvor kernen i den aktivitet der skal udføres er foranderlige, hvorfor nye knuder kan opstå. Teoretisk baggrund Baseret på en Kultur-historisk Aktivitets Teoretisk tilgang, var metoden udarbejdet som en objekt-orienteret tilgang til læring i fællesskab. Kultur-historisk Aktivitets Teori er en objekt-orienteret tilgang til verden, som blev udviklet i Sovjetunionen i 1920erne og 1930erne af en gruppe kultur psykologer (Cole, 1996; Kerosuo, Miettinen, Paavola, & Korpela, 2015). Som en videreudvikling på Kultur-historisk Aktivitets Teori er den finske Engeström, som har udviklet Activity System, som er et system der angiver en aktivitet. I systemet er følgende værdier involveret: Subjekt: De/de personer der er involveret Objekt: Det mål der er med aktiviteten Redskab: De genstande der anvendes til at nå objektet Regler: De regler der er for at nå objektet Samfund: De omkringliggende institutioner, der har interesse i objektet Arbejdsfordeling: De traditioner og eksisterende roller, der relaterer sig til subjektet og aktiviteten generelt Tidligere anvendelse Tidligere er Knotwokring i byggeriet blevet anvendt i praksis ved både et byggeprojekt omhandlende et skole projekt i Finland i 2013 2013 (Kerosuo, Mäki, & Korpela, 2013) samt et byggeprojekt omhandlende en Redningsstation i Skagen i 2014 (Buhl, Hvid, & Andersen, 2014). Big Room Knotworking er sammenlignelig med det amerikanske koncept Big Room i forhold til allokering af deltagere - også kaldet co-location (Alhava, Laine, & Kiviniemi, 2015; Khanzode, Fischer, & Reed, 2008). Big Room blev udviklet til at forstærke samarbejdet mellem alle parter på et byggeprojekt, ved at placere alle deltagere i det samme rum gennem alle faser af byggeriet. Fordelene ved Big Room har vist sig at være spontant samarbejde mellem parterne, tidsmæssige og økonomiske besparelser samt høj kvalitet af det leverede materiale (Kerosuo, Mäki, & Korpela, 2015; Korpela, 2015; Alhava et al., 2015; Khanzode et al., 2008). Baseret på disse fordele har mange amerikanske byggeprojekter implementeret Big Room som hovedstruktur for deres byggeprojekt. Dog kræver denne arbejdsform økonomisk ballast, hvilket kan være en ulempe ved mindre projekter. Anvendelse af Knotworking Modsat Big Room understøtter Knotworking i byggebranchen projekter med mindre økonomisk ballast. Knotworking i byggebranchen anvendes ved at samle alle deltagere over 2-3 dage med 2-3 ugers mellemrum. Antal gange afhænger af kompleksiteten af projektet (Kerosuo et al. 2013). Modsat Silo-tilgangen til projekter, som deler hver profession ind i separate siloer, hvor der arbejdes hierarkisk, lægger Knotworking vægt på samarbejdet mellem parterne. Samarbejdet mellem deltagerne i en Knotworking session er ofte inddelt i to dele: En del hvor alle deltagerne samarbejder om projektet og en del hvor hver faglighed arbejder individuelt på at løse en knude, der er aftalt i fællesskab. Fordele ved Knotworking Fordelene ved Knotworking er: Hurtig respons fra andre fagligheder, hvis der opstår komplikationer Optimering af tiden Optimering af budget Høj kvalitet af produktet Deltagere kan arbejde på mange projekter indenfor den samme tidsramme (modsat Big Room) Mulighed for at teste løsninger løbende hos de andre fagligheder Tillader iterative processer i hver fase og session
Alhava, O., Laine, E., & Kiviniemi, A. (2015). Intensive big room process for co-creating value in legacy construction projects. Journal of Information Technology in Construction (ITcon), 20(Special Issue: ECPPM 2014), 146–158.
Buhl, H., Hvid, N., & Andersen, M. (2014). Evalueringsrapport: Knotworking – Redningsstation Skagen - Udviklingsprojekt for Forsvarets Bygnings og Etablissement Tjeneste. København. Cole, M. (1996). Cultural psychology : a once and future discipline. Cambridge: Belknap Press of Harvard University Press. Engeström, Y., Kaatrakoski, H., Kaiponen, P., Lahikainen, J., Laitinen, A., Myllys, H., … Sinikara, K. (2012, April 11). Knotworking in Academic Libraries: Two Case Studies from the University of Helsinki. LIBER Quarterly. Kerosuo, H. (2015). BIM-based Collaboration Across Organizational and Disciplinary Boundaries Through Knotworking. Procedia Economics and Finance, 21, 201–208. http://doi.org/10.1016/S2212-5671(15)00168-9 Kerosuo, H., Miettinen, R., Paavola, S., & Korpela, J. (2015). Challenges of the expansive use of Building Information Modeling (BIM) in construction projects. Production, 25(2), 289–297. http://doi.org/10.1590/0103-6513.106512 Kerosuo, H., Mäki, T., & Korpela, J. (2013). Knotworking - A novel BIM-based collaboration practice in building design projects. In Proceedings of the 5th International Conference on Construction Engineering and Project Management ICCEPM, 9-11, January 2013. University of Helsinki, Institute of Behavioural Sciences. Kerosuo, H., Mäki, T., & Korpela, J. (2015). Knotworking and the visibilization of learning in building design. Journal of Workplace Learning, 27(2), 128–141. Khanzode, A., Fischer, M., & Reed, D. (2008). Benefits and lessons learned of implementing building virtual design and construction (VDC) technologies for coordination of mechanical, electrical, and plumbing (MEP) systems on a large healthcare project. ITcon, 13(Special Issue), 324–342. Korpela, J. (2015). Significance of Knotworking from the Client’s Point of View. Procedia Economics and Finance, 21, 209–216. http://doi.org/10.1016/S2212-5671(15)00169-0 Love, P. E. D., Davis, P. R., Chevis, R., & Edwards, D. J. (2011). Risk/Reward Compensation Model for Civil Engineering Infrastructure Alliance Projects. Journal of Construction Engineering and Management, 137(2), 127–136. http://doi.org/10.1061/(ASCE)CO.1943-7862.0000263 Teppo, M. (2007). Alliance Contract Model - A Promising New Contracting Method. Helsinki: Får man det man beställer.
Alle dokumenter og regler er samlet
Alle dokumenter er læst og godkendt
Tiden er gået og opgaver er udført
Tiden er gået og opgaver er udført
Tiden er gået og opgaver er udført
Tiden er gået og opgaver er udført
Aflevering er sket
Baggrund Kontakt
Udført af: Mai Brink Rasmussen Ph.d. studerende Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet